Krig vender dansk politik på hovedet

Ruslands invasion i Ukraine har sendt chokbølger gennem dansk politik og straks tvunget både statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen til at måtte ændre deres prioriteter. Fremover vil forsvaret skulle have tilført mange flere milliarder, hvert år, og det vil uundgåeligt blive taget fra andre områder. Socialdemokratiets formand kan dog håbe på en fornyet ‘rally-around-the-flag’-effekt, men en øget militær oprustning kan også blive en kraftfuld dagsorden for Ellemann-Jensen. Udsigten til en strøm af krigsflygtninge fra Ukraine har samtidig ændret hele udlændingedebatten. S-regeringen er kommet i defensiven med idéen om at oprette modtagecentre i Afrika. Imens fortsætter sæbeoperaen i DF med uformindsket styrke: Dramaet når nye højder med de fem medlemmer af folketingsgruppen, som netop har meldt sig ud af partiet. Er Morten Messerschmidt ved at miste kontrollen? Er det kaotiske kollaps ved at spinne ud af kontrol? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.