De Radikale har nu helt officielt omfavnet Venstres næstformand Kristian Jensen. Spørgsmålet er, hvad de er ude på, og hvordan de Radikales kærlighedserklæring stiller Kristian Jensen internt i Venstre? Få svaret på det, og hør også, hvor meget panik, der er over Esben Lunde Larsens beklagelse, efter at en lækket lydoptagelse med ministeren blev refereret i Politiken i sidste uge. Endelig bød påsken også på et spektakulært opgør mellem Claus Hjort og Anders Samuelsen – hvem mon ler sidst i dén sag? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
Anders Samuelsen kan godt lide at vise muskler, og denne gang har han intet imod at folk får indtryk af en stærk formand. Han ved jo, der er et års-/landsmøde i den kommende weekend – og han har vist brug for at fjerne opfattelsen af at det stålsatte blik blev vekslet til en Audi-ministerbil, hvorefter kerneværdierne var på udsalg. LA-fans er jo glade for både Audi-Anders og kuglestøderen uanset hvor dumt disse engang imellem opfører sig, rent strategisk betragtet… 🙂
Nye borgerlige – og DF – har begge overset, at der også KAN være noget om snakken om, at det typisk er nytilkomne muslimer (folk der for nylig har konverteret) som udgør en stor del af rekrutteringspotentialet for Daesh og andre rabiate grupperinger. Dén analyse er der ikke mange der vægter særligt højt. Man har italesat en dagsorden om flygtninge som ‘farlige’, hvorimod hele den del af etniske danskere som bliver militante i f.eks. at tage til Syrien m.v. helt overses…. Det er det tragiske ved hele debatten, at ingen tager nuancerne med.