En ny aftale om boligskat er lige på trapperne, men den bliver uden en fastfrysning af grundskylden – og dermed inkasserer de Konservative et nederlag. De Konservative kan til gengæld sige: ”hvad sagde vi” til historien om politiskolen vest for Storebælt, der først bliver klar i 2020. Og så er der gang i den i rød blok – stemningen er helt i top blandt politikerne, der på kryds og tværs beskylder hinanden for at tale grimt. Og hvad med Liberal Alliance – står den på tæsk eller applaus fra baglandet, når partiet i weekenden holder landsmøde? Få analysen i udgave nr. 100 af Borgen Unplugged. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
Godt Mr. Q ikke blev lokket på afveje med champagnen. 🙂 Det havde været en farlig sag, og nogle ville ligefrem godte sig, så godt Henrik var vågen. Vi vil gerne have ham til at være med i næste afsnit også. 🙂
Politiskolesagen er endnu mere pinlig, for regeringen pralede på sin Twitter-konto med at ville hoste WorldPride og EuroGames. Dette skulle angiveligt ske i 2021 – og til den tid er der knapt nok uddannet de nødvendige politifolk til en så stor opgave – medmindre regeringen snart finder en måde at standse grænsekontrollens træk på personalekontoen. Der er jo tusindvis af timer, som skyldes til de medarbejdere, som har arbejdet over, og den slags prestigeprojekter kan blive temmelig dyre at stræbe efter. Det er naturligvis positivt med støtte til minoriteter, men ikke ret mange har påpeget denne mangel på sans for hvilke veksler der efterhånden kan trækkes på politistaben… [Det har ingen kommentatorer reageret på – bevidst eller ubevidst… :-)]
Demonstranter imod den slags begivenheder kan næsten ikke undgås, og politiet skal i hvert fald have det med i betragtning for at man kan gennemføre sådan et event uden det ender med højreorienterede bullies à la det vi har set ovre i Rusland…
God weekend herfra, og tak for endnu en god udsendelse – kan ikke sige jeg hørte alle de første 100, men har da en tyve-tredive stykker hvor jeg har fulgt med efter jeg hørte om programmet. 🙂
Hej Henrik
Ja, det var tæt på at gå galt! Men han fik noget Perrier i stedet:-)
Selv tak. Glade for, at du er med os!
Bh – Thomas