Rød blok vil stille håndfaste krav til en eventuelt kommende Socialdemokratisk regering, og Enhedslisten taler om røde linjer, og hvis de bliver krydset, så vælter de regeringen. Hvor farlige er alle de her krav for Mette Frederiksen? Få svaret på det, og hør også, om Dansk Folkeparti er på vej til at vælte den nuværende regering. For er det ikke det, Søren Espersen har sagt vil ske, hvis regeringen laver udlændingepolitik uden om DF? Hør også, hvorfor det franske valg kan give falsk tryghed for EU-tilhængerne. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
Jeg forstår ikke rigtigt rationalet bag “EL kan ikke stille ultimative krav til S, da alternativet til S er V”. For nå jo, hvis Mette F. ikke bliver statsminister, så bliver Lars L R, men det betyder vel ikke at EL nødvendigvis behøves at spille med på S’s hold, hvis politikken fra Mette F. og Lars L R er stort set identisk.
Skal man ikke tage Mette Fs ambitioner om at bliver statsminister med i regnestykket? For hvis hun ikke bliver statsminister, så bliver Lars L R – og vil hun ikke hellere give EL lidt på menneskerettighederne og blive statsminister?
Hej Rune
Godt spørgsmål. Vi svarer på det i næste udgave af Borgen unplugged.
Bedste hilsner
Thomas
Nå, den podcast havde jeg jo hørt i sidste uge. I fodlænke-tiden er alle udgaver ellers udkommet rettidigt 😉
Jeps. Hvis du følger os på Twitter, vil du vide, at denne uges podcast er aflyst pga sygdom.
Bedste hilsner
Thomas
Så undskylder jeg den lidt sarkastiske bemærkning, selvom den mest af alt var kærligt ment.
Det skal du sandelig ikke undskylde! Det, der frustrerer mig i denne situation, er blot, at rigtig mange går og venter på dagens episode. Og der er intet, vi kan gøre, for at informere om det. Bortset fra på Twitter og Facebook, hvor kun en brøkdel følger os.
Kunne det ikke være en idé at lave en kort podcast blot for at fortælle det?
Har jeg overvejet. Problemet er, at det er en smule tricky i forhold til de gode mennesker, der støtter os på 10er.dk hver gang, vi uploader.