Regeringen har planer om at lette skatter og afgifter med 22 milliarder kroner. Det viser interne regeringsdokumenter, som Politiken er kommet i besiddelse af. Socialdemokratiet mener, at udspillet er ”forklædte topskattelettelser”, men hvad siger Dansk Folkeparti? Selv om Thulesen Dahl for få uger siden blankt afviste enhver snak om lettelser i toppen, er tonerne nu lidt mere forsonlige. Den endelige aftale kommer dog næppe til at se ud som det lækkede udspil. Det kan Dansk Folkeparti ganske enkelt ikke holde til. Vi ser – blandt meget andet – også på sagen om kvotekongerne og to meget forskellige meningsmålinger. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.