Det er Store Landsmøde-weekend. Kristian Thulesen Dahl holdt en tale, som Mette Frederiksen på lange stræk lige så godt kunne have holdt – og omvendt. De to bliver ved med at flirte, men samtidig siger Tulle, at han vil i regering med Lars Løkke, som han i øvrigt ikke rigtig gider at lave politik med. Ved DF-formanden overhovedet, hvad han vil – eller er bukserne ved at revne? Det forsøger vi at give et svar på i samme weekend, hvor både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de Radikale holder deres landsmøder. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
Pernille Vermunds krav om udvisning allerede efter første dom er i strid med magtens tredeling. Det er dommere, som kan pådømme en udvisning – ikke Pernille eller hendes håndlangere. Man skal huske, at man – trods stramninger – også havde endog særdeles store problemer med at få fremtvunget udvisningsdomme [Levakovic case in point], og at vi netop har en del mennesker på tålt ophold, fordi det ikke lader sig gøre bare at give folk ‘et frimærke på ryggen, og sende dem retur’ for at bruge en frisproglig udtryksform.
Men klart, at PV skal gøre sin retorik så skarp som mulig for at tale til sine åndsfæller, som jo er folk der tror, at alle problemer er forårsaget af indvandringen…
Det var et rigtig godt citat, og helt enig: Naser Khader er et løssluppent missil, der tror han kan gå på vandet. Som jeg før har sagt er både han og Rasmus Jarlov de to MF’ere i Konservative, som virkelig gør det svært at bevare en positiv udvikling over for dem, som ellers ville stemme på C… 😉
God pointe om Schlüters lune. Han er en af de sidste ‘ægte’ konservative med en god retorisk stil. Han er savnet i #dkpol
I øvrigt tak for endnu et godt program. 🙂
Tak for det, Henrik. Og selv tak!
Bh, Thomas