Løkke fik kun lov at glæde sig over EP-valget i godt et døgn – så ødelagde hans evigt onde ånd Søren Gade det hele. Han har nemlig ikke tænkt sig at hjælpe Løkke i resten af valgkampen – for nu at sige det pænt. Betyder det, at det momentum, som Løkke fik ved valget i søndags, er tabt på gulvet? Det spørgsmål forsøger vi at give et svar på, ligesom vi også ser nærmere på Dansk Folkepartis katastrofevalg. Socialdemokratiet skal ikke nyde noget af kandidater, der dummer sig, og derfor har chef-indpisker Henrik Sass Larsen indskærpet, at alle udtalelser skal koordineres med førerbunkeren. Rettidig omhu – eller hvad? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
Det var faktisk min tanke søndag nat, at LLR nok ville give sin støtte til Vestager som EU-kommissionsformand – for at forvirre fjenden. Mette F forholder sig tavst ved at tale udenom, hvorvidt hun ville støtte dette. Præcis hvad LLR ønskede… Efter valgsuccesen (som Løkke GERNE tager æren for!) søndag er LLR jo gået all-in på at fortælle, at meningsmålingerne tager fejl, og han bruger lige nu en Trump-strategi til at forvirre både medier og kommentatorer.
Henrik Sass Larsens topstyringside er det rene vanvid…
De har først adopteret DFs agenda, dernæst tonen, og nu kører man topstyring som i DF. Gad vide om ikke der kommer et oprør, hvis valget går skidt?
Fortsat god aften. 🙂