Bølgen af #metoo har ramt dansk politik med en så voldsom kraft, at de gamle politikere lige nu sidder tilbage med granatchok: De unge kvinder har udløst et politisk blodbad, som på ingen måde er afsluttet med først den radikale Morten Østergaard og dernæst socialdemokraten Frank Jensens ydmygende exit. Hvordan vil tumulten ramme statsminister Mette Frederiksen? Vil vælgerne nu vende ryggen til de Radikale og Socialdemokratiet? Flere sexsager venter i hvert fald på at blive afsløret i offentligheden, nu også i borgerlige partier, og dermed er fokus totalt fjernet fra alle andre politiske sager. Det blev således knap nok bemærket, da S-regeringen lige i begyndelsen af efterårsferien fik sit store trumfnummer med Arne-pensionen stemt igennem med Dansk Folkeparti. Og måske var det heldigt for Kristian Thulesen Dahl? For reelt fik han intet til gengæld for at hjælpe Mette Frederiksen til hendes hidtil største sejr. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
En meget vigtig og stærk pointe omkring MeToo. Det er den nye generations kamp – og man forstår godt, at kvinder endelig gør op med den rådne kultur i politiske miljøer.
Jeg synes det er interessant, at se, der også er kvinder blandt forsvarerne af bagatelgrænse for den slags på #SoMe, og det illustrerer i særlig grad pointen om, at ko glemmer den selv har været kalv. Der ER tydeligvis en udløbsdato på alle i den vigtige debat, og alene det, at en kvinde kan finde på at forsvare grisebasser fortæller jo, at politik er bundrådden!
Stor tommel-op til alle, som kæmper mod #sexisme. Det giver mig håb om, at mine (snart voksne) børn godt kan gå ind i miljøet, nu hvor der er fokus på oprydningen. Det er NU #dkmedier ikke må give slip, for så vil inertien kvæle flammerne igen…
God weekend forude. 🙂