Enhedslistens fyring af Benny Engelbrecht har givet statsminister Mette Fredriksen en kærkommen anledning til at løse et andet problem: Ved at flytte den skandaleombruste Trine Bramsen væk fra posten som forsvarsminister – og i stedet indsætte den erfarne Morten Bødskov – forsøger hun at dulme en ulmende konflikt. Det er ren damage-control, for at skabe ro frem mod det kommende forsvarsforlig, der gerne skal laves bredt med de borgerlige partier. Samtidig har Mette Frederiksen undladt både at forfremme en række bejlere og at rykke rundt på nogle af de ministre, der ellers gerne ville videre. Hvorfor endte rokaden, som den gjorde? Spørgsmål er der nok af. Også om Dansk Folkeparti, hvor den nye formand Morten Messerschmidt er kommet skidt fra start. Han er blevet ydmyget af sine egne. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh.dk