Valget mellem Mette eller Morten

Opgøret om forsvarsforbeholdet er netop blevet skudt i gang – som en tvekamp mellem statsminister Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Hun appellerer følelsesmæssigt til et ja på grund af krigen i Ukraine, mens han lige så stærkt siger nej til fremover at kunne sende danske soldater til Afrika. Resten af partierne lurepasser. Samtidig har finansminister Nicolai Wammen indkasseret det nok største nederlag i S-regeringens levetid. Forhandlingerne om ældrechecken er nemlig kuldsejlet. Det går ikke helt ligeså let med at skaffe flertal som under Coronakrisen, og måske skal regeringen bare vænne sig til, at den er en mindretalsregering? Hør også om Jens Rohdes exit, Alternativets umulige mission og fløjopgøret i Enhedslisten. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også skivemoedet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.