Boomerang fra Trump-angreb

Regeringen er i angrebshumør: Peter Hummelgaard – og flere andre topministre med ham – beskylder Jakob Ellemann-Jensen for at opføre sig ligesom Trump. Men det lugter af et forsøg på at komme den kritik i forkøbet, som om præcis to uger kommer fra Minkkommissionen. Og spørgsmålet er: Rammer Hummelgaards angreb tilbage på ham selv med rekyl? Beskæftigelsesministeren er i hvert fald ugens hovedperson. Han står også bag aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, som straks har fået Venstre til at beskylde S-regeringen for løftebrud. Mette Frederiksen lovede nemlig før valget i 2019, at hun ikke ville hæve ydelser til udlændinge. Har regeringen lige givet Venstre og resten af blå blok skyts til den kommende valgkamp? Det og meget andet i en udsendelse, der også runder Folkemødet på Bornholm. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.