Støjberg er budskabet

Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne vil skabe ravage i borgerlig blok. Og i resten af dansk politik. På rekordtid har hun indsamlet vælgererklæringer – og står til at kapre en stor del af Dansk Folkepartis vælgere og folketingsmedlemmer. Hvis Kristian Thulesen Dahl og måske ligefrem Naser Khader følger med, kan Danmarksdemokraterne snart blive det syvende største parti i Folketinget. Men hvad mener det nye parti egentlig? Ja, det er mere diffust. For Danmarksdemokraterne er og bliver Inger Støjberg – og står og falder med hendes personlige gennemslagskraft. Det er dramatiske tider i dansk politik, for det tegner også til, at kritikken fra Minkkommissionen vil ramme statsminister Mette Frederiksen hårdt. Hør om de seneste afsløringer. Til sidst siger vi farvel til Uffe Ellemann-Jensen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk

One thought on “Støjberg er budskabet

  1. Tak for endnu et godt afsnit – og især tak for den sobre farvel-salut til Uffe Ellemann-Jensen. Jeg så da jeg kom hjem efter tidlig fyraften et afsnit af Dobbeltgænger med Camilla Miehe-Renard hvor temaet netop var Uffe. Man kan ikke undlade at få et smil på læben når man genser den mand. Muligvis var arrogancen udansk, men hans lune var så dansk som noget overhovedet kunne blive. Æret være hans minde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.