Statsministeren udnytter den skræmmende krisestemning til at spørge danskerne: ’Mette – eller kaos’. Med udspillet om en midterregering er hun også kommet ganske offensivt fra start i valgkampen. De Radikale er straks snublet over deres eget ultimatum, mens venstrefløjen er blevet sat skatmat. Men det er og bliver de to nye partier, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, som reelt kommer til at bestemme farven på næste regering: Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen er trådt ind som valgkampens absolutte hovedpersoner. Hvordan er partiernes kampform? Hvor realistisk er Mette Frederiksens forslag om en midterregering? Og hvem er egentlig den blå statsministerkandidat? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh.dk