Der har været tryk på dansk politik det seneste halve års tid. Afskaffelsen af store bededag fyldte nærmest alt i flere måneder. Der skulle nemlig penge i kassen – ikke mindst til Ukraine og det danske forsvar – og det måtte folk vel nok kunne forstå. Så blev der lige pludselig fundet 16 milliarder ekstra i råderummet, og dermed er det blevet lidt sværere at bilde folk ind, at der er krise. Regeringen selv ER i krise, og det gør især ondt på Socialdemokratiet og Venstre. Hvilken karakter får de to partier? Og hvad med Løkke og Moderaterne? Og hvad med alle de andre partier? Uden at afsløre det hele på forhånd, er der nok flere af partilederne, der skal bruge lidt af sommerferien på at få strammet bardunerne lidt op, mens det for andre partier mere handler om at fortsætte med at udnytte den vind, som de nu engang har i sejlene i øjeblikket. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator på Ekstra Bladet, Henrik Qvortrup har svarene.
Borgen Unplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på borgenunplugged.10er.app/ og i denne uge også www.hellofresh.dk/
* HelloFresh: Brug koden UNPLUGGED23 og få op til 1.153 kroner i rabat på dine fem første måltidskasser. Koden gælder for nye kunder og for tidligere kunder, der har opsagt deres abonnement for mindst 12 måneder siden.