Indre opløsning

Ministerrokaden kan ikke skjule, at de tre regeringspartier er røget i åben infight: Uenighederne om fremtidens pensionsalder slår gnister, og ugens “mærkelige” pressemøde endte som alt andet end revitalisering af SVM-regeringen. Opløsningstendenserne begynder at træde tydeligt frem. Hør også om de nye ministre – og ikke mindst statsminister Mette Frederiksens kontroversielle magtmanøvre i spillet om København. De to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Henrik Qvortrup analyserer ugens vigtigste begivenheder i dansk politik.

BorgenUnplugged produceres som altid i samarbejde med alle, der støtter os på https://borgenunplugged.10er.app og i denne uge også med www.hellofresh.dk: Brug koden HELLOBORGEN og få op til 1.199 kr. i rabat på dine første fem måltidskasser. Tilbuddet gælder også, hvis du tidligere har været kunde hos HelloFresh og har opsagt dit abonnement for mindst 12 måneder siden.

4 thoughts on “Indre opløsning

  1. Smukt at se, at Mette Frederiksen har fået samme frisure som Lars 🙂

  2. I deadline talte Sigge om implementeringsministeriet som en bagdør. Han ser det som et eksperiment, og roser det, fordi her fylder og samler man indhold fra de ministerier, som har aktier i et emne. – I modsætning til Løhdes innovationsministerium, hvor man spredte indhold i de forskellige ministerier. Den sammenligning blev der lavet. – Jeg er ved at være træt af jeres tone som om de alle er skammelige. Det er da genialt, at soc.dem. bruger deres magt til at skifte overborgmester og socialminister. Frækt, ja.

  3. Hej Henrik,

    Jeg læste din analyse i BT den 29 august, angående Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti’s chancer og deres vælgersegment.

    Udover Dansk Folkeparti, Stram Kurs og Danmarksdemokraterne (som imo ikke skal tælles med, da de vil holde fast i konventionerne). Så kæmper han også med Nye Borgerlige om vælgererklæringerne. Og Nye Borgerlige har langt flere ben at gå på, de har været på markeder hele sommeren og arbejdsgrupper har udarbejdet en politik hele foråret og sommeren, som så småt er ved at manifistere sig, desuden er der årsmøde i slutningen af september i Nyborg. Senest har der været et møde i Vojens hvor man har opstillet flere folketingskandidater.

    Mvh Dennis

  4. Tak for en altid rigtig god udsendelse 🙂
    – Vil I på et tidspunkt fortælle, hvordan man kan stille spørgsmål til jer på Instagram? Man kan ikke bruge beskedfunktionen og skrive til jer. Skal man blot kommentere på et gammelt opslag med et nyt spørgsmål?
    – og så er spørgsmål: I hvilken grad tænker I, balladen i Moderaterne primært er udløst af, at Jeppe Søe ikke fik en ministerpost i denne omgang?

    Jeg glæder mig meget til at høre denne uges fremragende analyser fra Pisserenden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.