Borgfreden er endegyldigt slut, når det handler om bekæmpelse af corona-pandemien – og S-regeringen står mere og mere alene. Stadig flere vælgerne har simpelthen svært ved at finde hoved og hale i de skiftende anbefalinger, og de borgerlige partier har også netop sagt fra. Er der en folkelig modreaktion mod S-regeringens belærende magtfuldkommenhed i gang? Eller har statsminister Mette Frederiksen stadig taget i flertallet? De seneste meningsmålinger tyder på, at spændingen i dansk politik er tilbage. Pludselig er der dødt løb mellem blokkene, og Venstres Jakob Ellemann-Jensen har fået en reel chance for et comeback. Måske har Socialdemokratiet ladet magten stige dem til hovedet – og derfor står hovmodet nu for fald? Den voldsomme #metoo-bølge rammer samtidig også tilbage på netop de to partier, der har stået i front: Radikale og Socialdemokratiet. Imens buldrer Nye Borgerliges Pernille Vermund frem og har fået godt fat i de mange vælgere, der har fået nok af sexisme-jagt og klimatosser. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene.
Mette F har sat føringen over styr
Endnu en god episode – og tak for den. 🙂
Jeg er fuldkommen enig i analysen af, at Mette F har sat føringen over styr på grund af sin læremester-stil. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg er tidligere socialdemokrat, der meldte mig ud ca tre uger efter Helle Thorning-Schmidt kom ud af det sorte tårn med sin regering. [Ikke noget personligt, for jeg synes hun har vundet meget, efter hun har forladt dansk politik. Hun er en sej kvinde, og hendes personlige egenskaber fejler bestemt intet. :-)]
Problemet rent imagemæssigt er, at Mette F fik stor sympati fra mange, som tydeligt husker dengang hun var modig nok til at lade tårerne flyde, da Lykketoft opgav sit formandsskab efter valgnederlaget. Hvad mange – inklusive biografiskrivere – har ‘overset’ (læs: valgt at overse!) er, at Mette er et magtmenneske. Hun viste kun følelser, fordi det på den lange bane gavnede, da hun senere viste sit sande ansigt, og det er både KOLDT og yderst beregnende. Når først hun har sat sig et mål, skyer hun ingen midler for at få gennemført sin politik.
Man får verbale tæsk, når man siger dette, for socialdemokraterne kan godt selv se det, hvis de er ærlige med sig selv, at højredrejningen af partiet er himmelråbende på det man i dag kalder ‘værdipolitikken’. Man er så hardline, at en fusion mellem DF og A slet ikke er nær så vanvittig, som nogle tror. Det er det rene show når socialdemokraterne taler velfærd, for det rager de fleste en høstblomst. Jeg afslører næppe nogen statshemmelighed, når jeg stadig siger, at jeg er fuldkommen på linje med den holdning, da Poul Nyrup Rasmussen sagde de berømte ord om stuerenhed. Hvordan Poul Nyrup stadig kan være medlem af et parti, som har taget et sådan kvantespring er mig en gåde… 🙂
Det urkomiske er, at folk STADIG giver de Radikale skylden for højredrejningen af HTS-regeringen. Historien har, hvis man TØR se tingene i bagklogskabens klare lys, vist, at Radikale tør stå ved sin økonomiske kurs, men sandelig har været LANGT MERE humanistiske, og bevaret sin politiske sjæl i en tid, hvor flertallet har givet køb på egne værdier i et forsøg på at høste stemmer fra folk, som hellere skulle have en ordentlig skideballe for et menneskesyn, som vi danskere IKKE burde støtte.
I dét lys står det ret klart, at Mette F burde lære samarbejdets kunst, men hendes hardcore-image tillader hende ikke at sige sin mening – og derfor står vi i det morads vi gør, hvor forligskredse, clearing m.v. har skabt en politiker-klasse, som på alle måder lever op til det Holberg skrev om…
God weekend.