Da DF blev bange for at være DF

Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti kom lynhurtigt selv i skudlinjen, da han i et debatprogram sagde, at der burde skydes mod bådflygtninge. Dagen efter var det ikke DFs politik – ikke engang den blødere udgave med varselsskud. Skudt er der også blevet mod ældreminister Thyra Frank, der ikke har fået nogen drømmestart som minister. Vi ser også nærmere på EU’s tilbud om en Europol-aftale samt den første måling siden regeringsudvidelsen. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.

2 thoughts on “Da DF blev bange for at være DF

  1. Vi kunne jo lukke diskussionen én gang for alle ved at tage en fuld afstemning. Jeg er selv født i 1973 (efter vi tiltrådte), og vil stemme JA til at blive i EU, men jeg noterer mig at DF lukrerer på Brexit-diskussionen, og her kunne den eneste måde at tage gassen helt ud af ballonen være, at teste argumentationen ved at tage dén afstemning. For det chokerede jo englænderne, at man TOG konsekvensen og rent faktisk indleder artikel 50 i begyndelsen af 2017 under Theresa May. Der var en underskriftsindsamling (hvis man kan kalde den det online!) hvor knap 4 mio ønskede en ny afstemning. Komplet vanvittigt. Man stemmer, og må acceptere resultatet. Præcis som vi der håbede på Hillary må leve med at Electoral College medfører, at Trump vinder præsidentembeddet, selvom hun formelt set fik flere stemmer end han gjorde. Der manglede jo 105 valgmænd i at få vedtaget, at et simpelt flertal kunne afgøre præsidentvalget – hvilket jo egentlig ER intentionen i dag i forhold til dengang man oprette dette valgmandskollegie…

    Forslag: hvorfor begynder I ikke at lave en spørgsmål og svar i programmet hvor folk kunne inddrages i programmet? Blot en tanke og et forslag… 🙂

    God weekend, og tak for endnu et godt program til jer begge.

    1. Hej Henrik
      Jeg er fuldstændig enig. En afstemning, der én gang for alle kunne afgøre, om vi er inde eller ude, kunne være en rigtig god ide! Jeg tror bare ikke, politikerne tør.

      Spørgsmål/svar? Jeg opfordrer jo sådan set lytterne til at stille spørgsmål hver eneste uge – enten på Twitter eller på mail@borgenunplugged.dk – så det er bare om at komme i sving;-)

      Bedste hilsner
      Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.