Regeringen inkasserer det ene nederlag efter det andet på helt centrale punkter, og det står klart, at det i høj grad er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der sidder på magten. Hvad blev der af Løkkes “jeg vil ikke være statsminister for enhver pris”? Og kan det efterhånden blive meget værre? Få svaret på de spørgsmål, og hør også hvor alvorlig sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar er for Inger Støjberg. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
Bibelen er allerede oversat til arabisk, så det er næppe nogen udfordring… 🙂
Skulle bare lige bevise, at jeg lyttede efter – selv når du småvrøvler, Thomas. Måske varmen.
Tak for en god udsendelse, og god weekend.
Godt, du hører efter, Henrik! Støjberg sagde følgende til TV2: “Vi kunne jo for eksempel godt sørge for, at Bibelen i højere grad var oversat til arabisk, og at der blev trykt gratis eksemplarer til uddeling i nogle områder.” Tror, det var det, jeg forsøgte at gengive. Men du har ret. Det ER varmt:-)
God weekend!
Godt at få jer tilbage efter 14 dages pause med en sober analyse af både skattekommissionen og pensionsalderen. Jeg tror mange spørger sig selv, om Tulle og Mettes parløb kan føre til, at Tulle peger på Mette som statsminister ved et kommende valg. Eller er det for farligt for DF?