Vil det efter et mareridt af en sundhedsreform-lancering lykkes statsministeren at få diskussionen til at handle om mennesker – frem for strukturer? Det kan blive helt afgørende for hans chancer for at vinde valget. Problemet for Løkke er, at han er under dobbelt beskydning; både venner og fjender kritiserer. Og hvad værre er: Det er især i Venstres kerneland, at der er modstand. For øjeblikket flyver tal og påstande i alle retninger. Hvem vinder spin-krigen om Sundhedsreformen? Bliver det Løkke, eller bliver det Mette Frederiksen? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Henrik Qvortrup har svarene.
Selvom jeg først hørte programmet i dag pga besøg hos kammersjuk i Roskilde i weekenden, så skal der lyde en stor tak for endnu et godt afsnit af Borgen Unplugged. Som altid en fornøjelse. 🙂
Jeg melder mig nu også på Mr. Q’s hold, og foretrækker damehåndbold. Ikke fordi herrehåndbold ikke er spændende, men jeg synes nu ofte, at kampene på herresiden ender som brydekampe, især når dommerne lejlighedsvis vender det blinde øje til fejl fra et af holdene. Den slags skal der slås hårdt ned på, hvis kampene skal gå bedre…
Det var Løkkes store ambition, at han ved at foreslå, at nuværende regionsformænd kunne fortsætte som formænd for de nye regionslignende bestyrelser, kunne undgå en stor del af kritikken fra oppositionen når fire ud af fem af dem var socialdemokrater – og Stephanie Lohse er så Vs store problem, fordi hun heller ikke bare lader sig spise af med dét forslag. Det er virkelig en catch-22 for regeringen.